Forløs karma fra tidligere generationer & healing af moderbåndet

Kun i min indre verden følte jeg mig tryg. Et paradoks. At føle sig så alene og en hungren for fællesskab og samhørighed. Men en frygt så stor, som ville den ingen ende tage, for at vise hvem jeg er, hvad jeg mener. Men når jeg bor inden i mig selv. Dagdrømmer, sidder og ser på skyerne der langsomt driver forbi mit vindue, så føler jeg mig tryg og sikker. Ren og blid. Den dybe stille pige i klassen der fordyber sig. Drømmeren der ikke kan få nok af magi og eventyr. 

Det får mig til at tænke på min mormor. For vi to er som nat og dag, og alligevel har jeg en del af hendes egenskaber pulserende i mit blod. 

Jeg husker en gang jeg var på besøg hos min mormor. Jeg elsker hendes selvskab. Min mormor er sådan en kvinde som ikke lader sig gå på af noget. Hun er som en ukuelig raket der bare bryder igennem med hendes godhed og charme. Altid klar til at hjælpe. Man ved altid når hun er til stedet for hun er sådan en man lægger mærke til. Hendes stemme, hendes grin, hendes hosten pga af for mange cigaratter, hendes evne til at snakke med enhver har altid været så beundrings værdigt for mig. Men ikke mindst hendes superkraft til at få mig til at føle mig helt tryg i ethvert selvskab. 

Hvad har det her så med noget at gøre tænker du måske? Jeg tror på at hvis vi kigger på de kvinder vi stammer fra så er der virkelig noget at hente i forståelsen af os selv, hvorfor vi er som vi er og hvordan vi kan hente de kræfter hjem til os selv, som vi så beundrings værdigt ser i vores afstamning.

Jeg kommer fra min mor, og min mor fra min mormor. Deres evner og kvaliteter løber i mine årer og jeg kan aktivere dem ved at se dem og anerkende dem. Jeg har tidligere haft tendens til at se alle de sider jeg ikke selv gider at eje fra mine forfædre, men hvad mon der sker hvis vi ser alt det vi beundre i dem. Jeg tror på at vi selv har det. Dybest set kan vi slet ikke se det med mindre vi selv har det. 

Stop op en gang og mærk lige ind i hvad det er du kunne tænke dig at have mere af som din mor og mormor, ja selvfølgelig også farmor ejer! 

Når jeg træder ind af den velkendte dør hos min mormor og morfar, ja først hoveddøren, så døren ind til gange og så tid sidst den irriterende skydedør som altid binder, for så at åbne i en fart så man står og er lidt vindblæst når man træder ind i køkken/stuen. “Heeeeej trunte” Råber min mormor med sin kærlige og lidt skinrende stemme. Umiddelbart ville jeg hade at blive kaldt det. Det er kun min mormor der formår at sige det på sådan en måde så man føler sig helt set og velkommen i hendes hjerte og hjem. Hun står altid i køkkenet klar til at lave lidt mundgodt. Fx de sprødeste øl pandekager (ja hun putter øl i som skulle vise sig at være den hemmelige ingrediens der virkelig giver sprødhed) du nogensinde har smagt! Eller en kop kaffe med fløde, hun ved jeg elsker fløde i kaffen så den er altid at finde i køleskabet,. Og så er der den berømte sodavand jeg altid bliver tilbudt men som jeg pænt altid takker nej til, det irriterer mig altid en lille smule men det er jo min mormor som mener det af et godt hjerte så irritationen er hurtigt væk igen som dug for solen. En dag vil det nok sive ind at jeg faktisk aldrig drikker den slags og ikke har rørt det i over 10 år nu.

Efter knus og velkomst er det tid til en sludder for en sladder. Det er noget min mormor kan! Det er altid hende der fører ordet, min morfar er en mere stille, og dog bestemt mand som altid følger med på min mormor præmisser, i hvert fald når andre ser.

Der er en bestemt ping pong mellem min mormor og morfar. Det er ret fascinerende, og til tider underholdende at være vidne til. Hver især kalder de hinanden for mor og far.. “kan du ikke lige hente nougatisen i fryseren, far” råber min mormor til min morfar som sidder i lænetolen og ser en eller anden fodboldkamp. “jo jo” mumler han mens han måske lettere anstrengt rejser sig fra stolen. For hvad mutter siger er altid det rigtige. Nu jeg tænker over det så kalder han hende faktisk nogengange for mutter. 

Jeg er sikker på at deres ping pong er en af de hemmelige ingredienser til deres lange ægteskab sammen. 

Hvis jeg skulle arve noget fra min mormor skulle det være hendes evne til selvskabelighed, til rummelighed, grin og mod. Jeg kender ikke nogen som hende. Hun har tit kørt mig og mine veninder rundt fra Aalborg, Århus til Billund fordi jeg skulle til koncert som teenager og alle mine veninder syntes jeg havde en noget så cool mormor. Min mormor kan man altid regne med. 

Kære mormor, jeg vil altid være dig taknemmelig for at vise mig den modigste og mest hjerteåbnende vej at gå her i livet, at have dine evner brusende i blodet er kun en gave jeg altid med glæde vil bære. 

Dette skriv omkring min mormor kom frem efter jeg i 40 dage har lavet denne meditation som renser din arcline (energifelt der bærer både din karma og din families karma), smelter gammel usikkerhed og healer familie båndet og dine relationer i dit liv.

Lav 11, 22 eller 31 min daglig i 40 dag og integrer dine styrker fra din familie afstamning.

Sat Nam

Nickoline