Lad Din Krop Stråle Ved At Holde Dig Spirituel Fit















Du skal have sixpack sagde den ene stemme i hovedet!

Nej du skal være fin og feminin med kurver sagde den anden stemme!

Du skal have tonede muskuløse arme!

Nej du skal have fine slanke tynde arme!

Du skal have dit og du skal have dat.

Vi stiller så mange krav til den kære kvindekrop og nogen gange hænger de slet ikke sammen. De kan sågar være totalt modstridende så vi umuligt kan leve op til dem. Som ovenfor hvor vi forgæves prøver at leve op til alle mulige sindssyge ting.

Men hvad er løsningen?

Jeg tror på at hverken kure, regler og restriktioner kan gøre jobbet for os. I stedet tror jeg på at vi skal ind og skrue op for det der nærer os helt inde på sjæleplan.

Derfor har jeg fundet en smart måde at få fat i drømmekroppen på som jeg gerne vil dele med dig. 

I stedet for at vi går ind og vælger benhårde strategier for hvordan vi ønsker vores kære krop skal se ud og så bare knokler derudaf for at opnå den, vil jeg slå et slag for at give slip på restriktioner og regler som giver dårligt humør og dermed stress. Stress giver især anledning til mavedelle og mormorarme og i den grad aldring og rynker.

"Begin to see yourself as a soul with a body, rather than a body with a soul"

Top 3 grunde til at en hård kur ikke virker: 

1. Det vil kun virke midlertidigt fordi du kan ikke leve på den her måde resten af dit liv uden af brænde ud og kollapse.  

2. Du vil næsten med garanti ende op med at tage endnu mere på i vægt end da du startede fordi du stresser kroppen og hele nervesystemet og dit sind sidder fast i negativitet.

3.  Du vil ikke opnå glæde og begejstring i den der kvælende ulidelige måde at leve livet på.

Her er min oplevelse i visuel form

Gør ikke dette: 



































Gør dette i stedet:



































Soul-fitness tjekliste: 

Motion: Lav motion der får din sjæl til at synge og som gør din krop glad. Du ved at du er på rette spor her når du ikke kan vente til din næste træning. 

Mad: Slut fred med din tallerken. Spis hvad din krop fortæller dig, er godt for dig. Spis mad der giver dig energi og glæde. Høj vibrerende mad som raw food og vegetar mad virker rigtig godt for mig. 

Soul-fitness: Træn dine spirituelle muskler med meditation, yoga og øv dig i at følge din begejstring hele dagen lang. Det vil gøre din fine sjæl så glad og stærk og disse kvaliteter vil stråle ud af dig, det giver dig en meget tiltrækkende udstråling.  

Hvad kan du gøre i dag der styrker dine spirituelle muskler så du virkelig kan stråle indefra og ud?

Kæligst

Nickoline

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!