Åndedrættet Portalen til Din Sjæl















Åndedrættet er mere end ilt til kroppens celler. Det rummer en langt større dybde end vi endnu evner at forstå. Det er som en dør ind til din ægte essens. Derfor er det et vigtigt skridt på din rejse hjem.  

Vi kan leve mange dage uden mad, vi kan leve få dage uden vand men vi kan kun leve i få minutter uden at trække vejret. Det er både med bevidsthed på at vi ikke vil få ilt nok til cellerne men også at det er i åndedrættet sjælen/ånden lever. Heraf ÅNDEdrættet. 

Noget så vigtigt som at trække vejret er lidt en overset og undervurderet brik i den spirituelle verden. Kun i yoga traditionerne beskæftiger man sig med denne. 

Måske er denne vigtige brik overset fordi det lidt giver sig selv eller gør det du alligevel også det? over 50% af befolkningen trækker nemlig vejret forkert. 

Når du bliver opmærksom på åndedrættet er det som et anker I nuet, Det nu som kan gøre dig opmærksom på hvornår du er væk fra dig selv og sikkert og hurtigt kan bringe dig hjem til dig selv igen. 

En central brik I yogaen er åndedrættet. Åndedrættet er forbindelsen, broen mellem sind og krop, mellem det synlige og det usynlige. Åndedrættet forbinder os til hinanden, og det forbinder os alle til universet, naturen og hele eksistensen.

Hver af os skal gå vores egen unikke vej. Og det er det smukke aspekt ved åndedrættet, ingen kan gøre det for dig! Alligevel indånder vi alle det samme. Åndedrættet, der var i dig før er nu i mig. I morgen vil det være i fuglene derflyver over hovedet på os og senere i hunden der går nede I parken. Det er ikke bare en svævende filosofi. Det er en kendsgerning, det er virkeligt! De samme atomer og molekyler luften består af, åndedrættet, er det sammen som Jesus åndede, Moses åndede, Buddha åndede, det samme åndedrag flyder ind i dig lige nu!

Hvis du virkelig ønsker at gå ind i de dybeste sandheder i livet, og nå de højeste bevidsthedstilstande, så bliver du nødt til at fordybe din forbindelse til åndedrættet. Det er den vej, eller i det mindste døråbningen, til din essens, din kerne, din sjæl, dit hjerte.

Åndedrættet bringer dig hjem til dig!

Åndedrætsteknikker bliver nu undervist i over hele verden. Åndedræts bevidsthed fører fra alt til helbredelse af stress, følelsesmæssige problemer, stofmisbrug, til healing af ubevidste blokeringer, frygt og angst.

Jeg tror på at vi alle er født spirituelle mestre. Vi kan ikke, ikke være spirituelle. Vi er allerede alt det vi drømmer om, vi skal blot udleve det. Men vi glemmer det og vi mister kontakten med vores essens, vores formål, vores kilde. Vi kommer væk fra os selv. Hvorfor glemmer vi og kommer væk fra os selv? De fleste af os lærer ikke at stole på vores indre visdom, men får at vide hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Som børn er vi tvunget til at vælge mellem ydre autoritet eller lytte til vores indre guddommelighed. 

Åndedrættet er mere end at vide, at tro eller gøre, når du trækker vejret "lever" du det. Du "er" det. Et åbent og afslappende åndedræt er som at åbne døren til din sjæl. Tillad hver fiber af dit væsen at blive badet i dette liv, der flyder fra Gud. Åndelig vejrtrækning er blevet kaldt en biologisk oplevelse af guddommelig energi.

Det kræver mod at leve et unikt liv, et inspireret liv. Det kræver, at du bruger din egen indre sandhed. Den indre sandhed kan reflekteres og udtrykkes gennem hvert åndedrag du tager. Vejrtrækning er som et sprog: sjælens sprog. Du kan lære af åndedrættet selv. 

Start med at observer dit åndedræt. Gør hvad Buddha gjorde på det tidspunkt han oplevede sin oplysning: Følg åndedrættet som det kommer og går. Mærk fornemmelsen af åndedræt, åndens bevægelse i dig. Vær et vidne. Observer, vær opmærksom på, hvad der sker inde i dig i hvert øjeblik.

Tilføj viljen til at give slip og overgive dig. Og så begynde du at samarbejde med det liv, der omgiver og gennemtrænger alt eksistens. Træk vejret bevidst. Mærk udvidelsen og sammentrækningen af livet! Fejr livets flow, og beundre den magi, livet afslører for dig gennem åndedrættet.

#1 KUNDALINI YOGA ÅNDEDRÆTSØVELSE

Simpel Naturligt Åndedræt (yogi-åndedrættet)

I en korrekt simpel og naturlig vejrtrækning skal din mave bevæge sig frem på indåndingen og gerne blive stor og rund som en ballon. På udåndingen skal maven bevæge sig tilbage og lidt op. 

Placer en hånd på din mave og se hvilken vej din mave bevæger sig. 

Bliv ved indtil du har etableret et korrekt åndedræt.

#2 KUNDALINI YOGA ÅNDEDRÆTSØVELSE

Breath of fire (BOF). 

En af de bedste måder at bryde igennem følelsesmæssige blokeringer hurtigt på, er med en vejrtræknings teknik, der tit anvendes i Kundalini yoga.  "Ildåndedrættet/Breath of Fire”-  et hurtigt åndedrag ind og ud gennem næsen. På indåndingen, udvider din mave sig, på udåndingen, pumpes navlen ind mod din rygsøjle.  

BOF nybegyndere ligger ofte for meget vægt på udåndingen. Det er en almindelig fejl, der let kan korrigeres ved at huske, at indånde og udånde i samme tempo. Det er også almindeligt for nybegyndere at blive forpustet. Det betyder, at dit mellemgulv er for stramt pga. stress og/eller spændinger, eller at du trækker vejret i den modsatte retning. Husk, at du på indåndingen udvider dit mellemgulv, mens du på udåndingen trækker sammen. 

Effekt:

Når du praktiserer BOF vil du frigive spændinger i dit mellemgulv og frigøre dig selv fra mange følelsesmæssige blokeringer. 

BOF har mange fordele ud over at bryde igennem blokkeringer. Det renser og ilter blodet, Øger kroppens energi flow, stimulerer hypofysen (som hjælper med at bringe alle de andre kirtler i hormonsystemet i balance), og styrker dit elektromagnetisk felt (din aura), så du bliver en magnet for storhed. Synkroniserer kroppens biorytmer. Blot et minut af denne øvelse har en stor effekt på krop, sind og sjæl. Skaber balance mellem det parasympatiske og sympatiske nervesystem. Styrker solar plexus. 

Er også god mod overvægt da den styrker stofskiftet ved at sætte forbrændingen op. 5 min BOF svarer til en 3 km løbetur. 

Du kan med fordel se min video omkring BOF her: 







0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!